top of page
  • Forfatters billedeMathias Fischer

Rummelig imidt holdt strategi- og teammøde på Café Parasollen

Opdateret: 9. jul. 2021

Onsdag den 2. juni holdt Rummelig imidt strategi- og teammøde, hvor der blev lagt planer og talt taktik for resten af året. Mødet foregik hos den socialøkonomiske virksomhed Café Parasollen i Viby, der bød på fremragende service og betjening.


Det var blevet tid til at samles og tale taktik og planer for resten af året i Rummelig imidt.


Vi valgte at holde strategimødet ude af huset for at få lidt luftforandring, og hvilket bedre sted at finde et godt møde- og konferencested end på vores egen Socialøkonomiske Leverandør Portal.

Herigennem fandt vi, og bestilte lokale og forplejning hos, den socialøkonomiske virksomhed Cafe Parasollen i Viby.

På caféens hjemmeside står sloganet "meget mere end god kaffe", og det må man sige er sandt.


Søren, Anne, Angelika og Mathias fra Rummelig imidt blev opvartet efter alle kunstens regler under hele dagens arrangement. Der var dækket fint op i et konferencelokale i kælderen under caféen.


Her blev der serveret morgenbrød, kaffe og hjemmebagt kage om eftermiddagen. Til frokost oppe i caféen var servicen fra det søde personale igen i top, og der blev serveret lækkert smørebrød.


Brug portalen når du skal købe socialt ansvarligt


Cafe Parasollen får de varmeste anbefalinger, og sådanne gode oplevelser er også bevis på, at man sagtens kan få en super service samtidig med, at man handler socialt ansvarligt.


Klik ind på portalen og se, om du også kan finde en socialøkonomisk virksomhed, der kan dække dit behov i en given situation.


Den Socialøkonomiske Leverandør Portal er en oversigt over registrerede socialøkonomiske virksomheder i Region Midtjylland. Virksomhederne tilbyder et stort udvalg af serviceydelser og produkter.

52 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page