top of page
Forfatters billedeMathias Fischer

Erfaren profil i spidsen for partnerskabsindsats

Opdateret: 24. aug. 2021

John Kvistgaard er nyansat hos Kooperationen. Dermed bliver det en erfaren spiller, der skal stå i spidsen for Rummelig Genstarts partnerskabsindsats.

John Kvistgaard ansættes fra den 1. august 2021 i Kooperationen og bliver spydspids for Rummelig Genstarts partnerskabsindsats. Målet med indsatsen er at bidrage til skabelsen af 20 samarbejder mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder, der ønsker at tage et socialt ansvar. De etablerede partnerskaber skal styrke driften og omsætningen i de deltagende virksomheder og skabe beskæftigelse til mennesker, der har stået uden for arbejdsmarkedet. Den rette mand til opgaven

John Kvistgaard har stor erfaring med partnerskaber og virksomhedsudvikling fra både erhvervslivet og

på det kommunale område.

I de seneste otte år har han stået i spisen for socialøkonomiske indsatser i henholdsvis Ikast-Brande Kommune og Silkeborg Kommune. Begge steder har opgaven været at udvikle en kommunal strategi for socialøkonomi, socialt ansvar og skabelse af rummelige arbejdspladser. Og begge steder har partnerskaber mellem virksomheder været ét af de centrale virkemidler. John har desuden været selvstændig og salgschef i flere store virksomheder med ansvar for salg og markedsføring i både Danmark og i udlandet. Gratis vejledningsforløb

Virksomheder, der ønsker at etablere et socialøkonomiske partnerskab, kan allerede umiddelbart efter sommerferien ansøge om et gratis vejledningsforløb. I forløbet kan de deltagende virksomheder blandt andet få hjælp til at udvikle partnerskabsmodellen, til at få kontakt til virksomheder, kommuner eller andre relevante samarbejdspartnere, samt hjælp til at afklare økonomiske og juridiske spørgsmål.

Tag gerne kontakt

Beskrivelser af vejledningsforløbenes indhold, herunder hvordan man ansøger, kan du finde her.


Interesserede virksomheder eller kommuner, der har spørgsmål til forløbene, er velkomne til at kontakte John eller hans kollegaer i Kooperationen. John Kvistgaard, tlf. 3022 8153, jk@kooperationen.dk Peter Kellermann Brandorff, tlf. 2225 0353, pkb@kooperationen.dk Ulrik Boe Kjeldsen, tlf. 3082 1982, ubk@kooperationen.dk

144 visninger

Comments


bottom of page