top of page
  • Forfatters billedeMathias Fischer

Rummelig imidt-dokumentarfilm havde premiere til afskedsreception

Opdateret: 22. jun. 2022

Torsdag den 25.11.2021 var der verdenspremiere på vores store dokumentarfilm om Rummelig imidt. Filmen blev vist på storskærm i Arena Midt i Kjellerup til afskedsreception for Rummelig imidt, og der blev taget godt imod den flotte og velproducerede film.

Torsdag den 25. november var der premierefremvisning af Rummelig imidt-dokumentarfilmen, som ANTV har produceret.


Lyset blev dæmpet, der var popcorn og cola, og de 100 gæster ved Rummelig imidt afskedsreceptionen sad koncentreret og kiggede mod lærredet, mens den 31-minutter lange dokumentarfilm blev vist.


Det efterfølgende bifald vidner om en film, der kan, hvad vi havde håbet - nemlig give et fyldigt billede af, hvad Rummelig imidt har været for et projekt.


Du kan se hele filmen her:

En film om Rummelig imidt - fra idé til i dag

Den flotte dokumentarfilm giver et fyldigt indblik i, hvordan Rummelig imidt opstod, hvilke indsatser der er arbejdet med for at hjælpe folk fra kanten af arbejdsmarkedet i arbejde, og ikke mindst medvirker borgere fra projektet og fortæller, hvad det har betydet for dem at være med.


Arbejdet med filmen har pågået siden foråret 2021, så det er stort nu at have den flotte færdige film at se på. Samtidig er det en god og håndgribelig måde at se, hvor mange fantastiske ting, der er sket i Rummelig imidt gennem seks år.


Kæmpe stor tak til ANTV for det flotte arbejde med at producere filmen for Projekter imidt. Tak til Frederik Roland for tilrettelæggelse og til Jeppe Olsen for flot arbejde med foto og redigering. Og tak til begge to for et glimrende samarbejde.

83 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page