top of page
  • Forfatters billedeMathias Fischer

Rummelig Genstart holdt seminar i København. 70 mennesker talte om verdensmål og partnerskaber

Opdateret: 6. dec. 2021

Torsdag den 2. december 2021 var projektleder i Rummelig Genstart, Anne Rahbek, i København, da Rummelig Genstart holdt seminar i samarbejde med Kooperationen, Konsulenthuset for Socialøkonomi, KAB og Sociale Entreprenører i Danmark. Verdensmålene - og hvordan man som virksomhed når dem - var på dagsordenen.

Cirka 70 mennesker var i går mødt op i KAB Huset i København for at blive klogere på mulighederne for at styrke arbejdet med verdensmål gennem partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder.


De fremmødte var ivrige, interesserede, og kom med gode og vigtige inputs til debatten.

Ulrik Boe Kjeldsen fra Kooperationen præsenterede Rummelig Genstart-eksempler på socialøkonomiske partnerskaber. Foto: Anne Rahbek.

Oplægsholdere med meget på hjerte

Dagens oplægsholdere var inspirerende og gode til at dele ud af deres viden.


Som du kan se her på programmet, var der mange oplægsholdere, der fremlagde viden, eksempler og synspunkter omkring det at arbejde med verdensmål og partnerskaber.


Tak til alle oplægsholdere for deres tid og engagement - og for at dele ud af deres store viden og erfaringer.


Dagen sluttede med debat om, hvordan den socialøkonomiske sektor og markedet for socialt ansvarlige produkter og services kan udvikles.


Dagen igennem var der lækker forplejning. Der blev serveret vin fra den socialøkonomiske virksomhed HumanAid, sodavand - eller saft med brus - fra Frak, og mad fra Glad Mad.


Herunder har vi samlet billeder fra de mange gode oplægsholdere. Tak til alle for en god dag!


84 visninger
bottom of page