top of page

Projekter imidt er kernepartner i "Arbejdskraft nu og til fremtiden"

  • Forfatters billede: Mathias Fischer
    Mathias Fischer
  • 28. sep.
  • 2 min læsning

Opdateret: 1. okt.

Projekter imidt er kernepartner i Arbejdskraft nu og til fremtiden, der er et landsdækkende, EU-støttet projekt, der klæder små og mellemstore virksomheder på til at finde arbejdskraft fra kanten af arbejdsmarkedet. Projekter imidt bidrager blandt andet til projektet ved, sammen 3F og midtjyske virksomheder, at identificere arbejdsopgaver, som kan løses af ledige, der har svært ved at komme tilbage i job.

ree

Projekter imidt er kernepartner i EU-projektet, Arbejdskraft nu og til fremtiden, i Region Midtjylland.


I projektet bidrager Projekter imidt blandt andet ved at identificere arbejdsopgaver, som kan løses af ledige, der har svært ved at komme tilbage i job. Dette sker i samarbejde med blandt andre midtjyske virksomheder.


”Et socialt bæredygtigt arbejdsmarked er en grundsten i fagbevægelsens arbejde. Med denne indsats kan vi, sammen med midtjyske virksomheder, være med til at identificere arbejdsopgaver, som kan løses af ledige, som af forskellige årsager er udfordret i forhold til at komme tilbage i job”, siger Angelika Marning, sekretariatsleder i Projekter imidt.


Skaber vigtig arbejdskraft til virksomhederne

Med deltagelsen i Arbejdskraft nu og til fremtiden, der ledes af videnshuset Cabi, er Projekter imidt blevet en del af et landsdækkende konsortium, der skal implementere Erhvervsfremmebestyrelsens signaturindsats for social bæredygtighed, og på den måde være med til at skabe vigtig arbejdskraft til virksomhederne.


Ifølge sekretariatsleder, Angelika Marning, er det altafgørende for virksomhederne at kunne rekruttere den nødvendige arbejdskraft, da det ellers kan have store negative konsekvenser for både virksomheder og eksisterende medarbejdere.


”Derfor skal virksomhederne blive bedre til at få øje på de opgaver, som kan varetages af den tilgængelige arbejdsstyrke – de ledige. Og det er i sin essens netop dét, projektet skal hjælpe virksomhederne med,” siger Angelika.


Virksomhedssucces gennem bæredygtig arbejdsstyrke

Arbejdskraft nu og til fremtiden har som overordnet målsætning at skabe en bæredygtig arbejdsstyrke, hvor virksomhederne opnår succes og ny arbejdskraft gennem diversitet og inklusion, og hvor udsatte ledige kan realisere deres potentiale, tjene egen løn og bidrage til samfundet. 


"Når udsatte ledige inkluderes i opgaveløsningen i virksomhederne, opnår den ledige beskæftigelse, samtidig med, at deres bidrag letter arbejdsbyrden på øvrige medarbejdere i hårdt pressede brancher – hvilket styrker virksomhedens sociale bæredygtighed og medarbejdernes trivsel generelt”, siger Angelika.


Hun mener, at virksomhederne især lykkes, hvis de formår at hente arbejdskraften fra et mere mangfoldigt kandidatfelt - men det skal ske, uden at kvaliteten af opgaveløsningen kompromitteres.


”Det er derfor særligt meningsfuldt, at indsatsen i Region Midtjylland udføres i samarbejde med blandt andre faglige A-kasser, som har indgående branchekendskab og viden om de lediges kompetencer”, siger Angelika Marning.


Arbejdskraft nu og til fremtiden løber fra 2025 til 2027 og er støttet med 88 mio. kr. af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.


Læs mere om projektet på Cabis hjemmeside ved at klikke herunder:



Kommentarer


bottom of page