top of page
  • Forfatters billedeMathias Fischer

Opstartsmøde for nyt Rummelig Genstart-projekt | Velkommen til Café Utopia

Holstebro Kommune er med Café Utopia ny partner i Rummelig Genstart. Torsdag den 9.12.2021 blev der holdt opstartsmøde på caféen i Holstebro. Projektet skal hjælpe borgere fra psykiatrien, der får arbejde på Café Utopia og tilknyttet en mentor.

Rummelig Genstart er glade for at kunne fortælle, at endnu en borgerrettet indsats under projektet nu officielt er kommet med i Rummelig Genstart-familien.


Torsdag den 9. december kunne projektleder fra Rummelig Genstart, Anne Rahbek, nemlig overrække EU-diplomet til Café Utopias Kaj Christensen som det synlige bevis på, at Holstebro Kommune med Café Utopia er med i Rummelig Genstart.


Diplomoverrækkelsen skete i forbindelse med et opstartsmøde på caféen. Med til mødet var Kaj Christensen fra Café Utopia, Karina Byskov Viborg fra Holstebro Kommune, samt Victor Stés og Mathias Fischer fra Projekter imidt, der står for henholdsvis afrapportering/ dokumentation (Victor) og kommunikation (Mathias).


Efter mødet fik vi frokost på caféen, og vi skal hilse at sige, at det gør de godt på Utopia. Tak for mad og tak for en god dag i Holstebro.

Job in mind

Projektet som Rummelig Genstart støtter hos Holstebro Kommune og Café Utopia går i korte træk ud på, at der tilføres midler til caféen til at ansætte 1,5 mentorer, der skal støtte de arbejdsløse mennesker fra psykiatrien, som får arbejde på caféen.


Denne håndholdte støtte skal forbedre resultaterne med at hjælpe og fastholde sårbare personer på arbejdsmarkedet.


118 visninger
bottom of page