top of page
Forfatters billedeMathias Fischer

Projekter imidt til InnovationsTræf 2022 på Nørre Vosborg

Opdateret: 24. okt. 2022

Sekretariatsleder, Angelika Marning og projektleder i Rummelig Genstart, Anne Rahbek, var den 12. - 13. oktober til Code of Cares InnovationsTræf 2022. Igen i år fandt InnovationsTræf sted på herregården Nørre Vosborg, og arrangementet bød på oplæg, debatter og vidensudveksling om emner som socialt ansvar og fremtidens måde at "gå til arbejde på".

Rammerne var smukke, og programmet spækket med interessante indslag, da Angelika Marning og Anne Rahbek fra Projekter imidt den 12.-13. oktober var til Code of Cares InnovationsTræf 2022 på herregården Nørre Vosborg.


Her var mennesker med erfaring i - og nysgerrighed på - socialt ansvar og fremtidens arbejdskraft samlet til et givende og inspirerende døgn.


På plakaten var blandt andre professor Nina Smith, der gav et indblik i hendes syn på virksomheders sociale ansvar, samt på beskæftigelse set i et fremtidsperspektiv.

Innovations-workshop om fremtidens arbejde

Hvordan kommer vi til at "gå til arbejde" i fremtiden? Det var et af de spørgsmål, som blev diskuteret og arbejdet ud fra i workshop-delen af InnovationsTræf 2022.


Her tog futurist og fremtidsforsker Jane Hovgaard deltagerne med på en rejse i hjerne og hjerte på deres virksomheder og organisationer.


Og det blev diskuteret, hvordan fremtidens måde at tænke arbejde på kommer til at påvirke mulighederne for at tage et socialt ansvar i virksomheder og organisationer.

Input og eftertanke at tage hjem på

Efter en aften med middag, samt underholdende- og kulturelle indslag, bød den følgende formiddag blandt andet på et tankeoplæg ved Mogens Lindhard, Head of global Social Responsibility i Grundfos.


Herefter var der evaluering af arrangementet, og samtale om, hvad gæsterne tog med sig hjem af viden, input og idéer.


Læs mere om InnovationsTræf 2022 via linket herunder:


49 visninger

Comments


bottom of page