Den 07.06.2022 i Kolding kan du blive klogere på mulighederne for at danne succesfulde partnerskaber mellem traditionelle- og socialøkonomiske virksomheder. Arrangementet byder på succesfulde eksempler på partnerskaber, og du får også forklaret muligheder og fordele ved at indgå i socialøkonomiske partnerskaber.
Posthuset på Banegårdspladsen i Kolding danner den 07.06.2022 klokken 15:00-17:00 ramme om et Rummelig Genstart-arrangement, der skal gøre traditionelle- og socialøkonomiske virksomheder klogere på mulighederne for at indgå succesfulde partnerskaber.
Interesserede vil blandt andet høre eksempler på givtige partnerskaber, der har styrket både traditionelle- og socialøkonomiske virksomheder.
Derudover bliver muligheder og fordele ved at danne sådanne partnerskaber forklaret.
Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Rummelig Genstart, Kooperationen, Kolding Kommune og Sociale Entreprenører i Danmark.
Vi håber at se dig.
Comments