En særlig Ukraine-indsats i Randers Kommune har gjort virksomhederne motiveret for at ansætte medarbejdere, som ikke taler dansk.
Siden oktober har Randers Kommune lavet en særlig indsats for at få ukrainske flygtninge i job. Sammen med lokale virksomheder er der skabt nye jobmuligheder – især indenfor brancher med mangel på arbejdskraft.
”Det er også en politisk beslutning i Randers, at vi dedikerer tid til en særlig jobskabende indsats, så ukrainere får fodfæste på det danske arbejdsmarked hurtigst muligt,” siger Tine Arensbach, afdelingsleder for Jobcenter Randers Erhverv. Virksomhederne tænker anderledes Indsatsen har betydet, at 21 ud af de 59 ukrainere, som deltog i projektet, nu er ude på arbejdsmarkedet. Heraf har 12 fået fast arbejde, og ni er i job med løntilskud. Samtidig har indsatsen fået virksomhederne til at tænke anderledes, når det gælder rekruttering - eksempelvis er manglende danskkundskaber ikke nødvendigvis et problem på en arbejdsplads. Dette bliver også italesat på daglig basis, når virksomhedskonsulenterne besøger de randrusianske virksomheder. Det fortæller virksomhedskonsulent i Jobcenter Randers Erhverv, Jevgenia Karg, som også er tovholder for Ukraine-indsatsen: ”I starten insisterede flere virksomheder på, at medarbejdere skal kunne tale dansk. Men ved at udbrede viden på området, har projektet flyttet på den tankegang. En trappevasker behøver ikke nødvendigvis at kunne tale dansk. Og på et plejehjem er der også opgaver, som kan løses uden sproglige kvalifikationer.” Sprogmakkere er nøglen til succes 28 af de ledige ukrainere har været i et særligt forløb på plejehjem og plejecentre i kommunen. Forløbet har været en kombination af fire måneders praktik og en måneds opkvalificering på SOSU-skolen i Randers. Ifølge projektleder Jevgenia Karg, er den del af projektet gået over al forventning. Det skyldes især de sprogmakkere, som alle ukrainere har fået tildelt på arbejdspladsen. En sprogmakker er en kollega, som hjælper med at træne sproget i det daglige, og de har været afgørende for forløbets succes. ”På plejehjemmene har de oplevet, at ukrainerne har rykket sig meget hurtigt på det sproglige. De lærer det langt hurtigere, når de er på en arbejdsplads hver dag”. Samtidig er tilbagemeldingen, at det er dygtige, stabile medarbejdere, som har hjertet på rette sted,” siger Jevgenia Karg. En sms er lettere at forstå En del af de ukrainere som er kommet i arbejde, har fået job i rengøringsbranchen. Til at starte med udtrykte flere arbejdsgiverne ofte bekymring om, hvorvidt sprog-udfordringer ville fylde for meget, men den tankegang har rykket sig, fortæller Jevgenia Karg: ”Jeg har fået mange lavpraktiske spørgsmål – fx hvordan man ringer til en ukrainer og giver en besked? Her kan en nem løsning være at sende en sms - det er meget lettere at forstå, og man kan oversætte på telefonen,” siger hun. Hun fortæller desuden, at arbejdsgiverne i rengøringsbranchen er imponerede over ukrainernes motivation og arbejdsmoral. De kommer til tiden og har lavt sygefravær. Hos Jobcenter Randers Erhverv oplever de ligefrem, at branchen nu efterspørger flere ukrainere. Fakta om indsatsen Indsatsen for at få ukrainske flygtninge i job i Randers Kommune er en del af projektet Rummelig Genstart. Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU’s Socialfond. FH’s projektsekretariat, Projekter imidt, er tovholder på projektet.
Comments